Foreningsmedlemmer ikke velkomne i Tårnby

Tårnby Kommune har indført krav til deres folkeoplysende foreninger om, at hovedparten af deres medlemmer skal være bosiddende inden for kommunegrænsen. Er det rimeligt – og er det lovligt?

På det seneste møde i Kultur- og Fritidsudvalget i Tårnby Kommune har udvalget ændret deres principper for godkendelse af folkeoplysende foreninger. Ud over de “normale” principper, der er reguleret i Folkeoplysningsloven, så er det fremover gældende, at hovedparten af foreningens medlemmer skal bo i Tårnby Kommune.

Det betyder dog ikke, at over halvdelen af medlemmer skal bo i kommunen, men det betyder, at den største andel af medlemmerne, skal bo i kommunen. Hvis der for eksempel er 40 procent, der bor i Tårnby, 35 procent i Dragør og 35 procent i København, så opfyldes kravet. For så er det den største andel af medlemmerne, der bor i Tårnby.

Men bor der 35 procent i Tårnby, 25 procent i Dragør og 40 procent i København, så bliver foreningen ikke godkendt som hjemhørende i Tårnby Kommune, idet den største andel af medlemmer bor i København.

Usammenhængende og urimelig beslutning
Der er en række elementer i denne beslutning, der enten ikke hænger sammen eller også stiller den nye spørgsmål ved det rimelige. Mere om det senere…

Det har været en meget langstrakt proces at nå frem til denne beslutning. Allerede i oktober 2018 startede drøftelserne i Folkeoplysningsudvalget. I marts 2019 besluttede de, at et forslag fra administrationen skulle sendes i høring blandt kommunens foreninger. Den lokale idrætssammenslutning og det lokale foreningsråd fik også mulighed for at blive hørt.

Høringen blandt foreningerne viser med stor tydelighed, at der ikke er et eneste høringssvar, der bakker op om forslaget. Flere foreninger anerkender dog, at der kan være en lokal udfordring i, at 6.800 medlemmer ud af i alt 15.500 medlemmer i kommunens foreninger bor uden for kommunegrænsen.

Foreningerne kuppet af politikerne?
I slutningen af september 2019 godkendte Folkeoplysningsudvalget de nye retningslinjer. Det kan måske undre nogle, at netop sådan et udvalg vil godkende så vidtgående ændringer. Men kigger man nærmere i referatet fra deres møde og fra mødet i Kultur- og Fritidsudvalget, så vil man se, at principændringen blev vedtaget med syv stemmer mod fem. De syv stemmer talte de politiske repræsentanter samt to aftenskoler. Imod stemte foreningsrepræsentanterne.

Bevægelser over kommunegrænsen
Tårnby Kommune bruger det argument for ændringen af principperne, at omtrent 42 procent af foreningernes medlemmer bor i andre kommuner end Tårnby. Der kan der både være mange forklaringer på og holdninger til. Men Tårnby Kommune er ikke overvældende stor og helt tæt på ligger både Dragør Kommune og Københavns Kommune. Det er ikke overraskende, hvis borgere fra disse to kommuner også melder sig ind i foreninger fra Tårnby.

Samtidig er det nok heller ikke særlig bemærkelsesværdigt, hvis borgere fra Tårnby melder sig ind i foreninger fra både Dragør og København – og måske endda længere væk. Mon så de i Tårnby Kommune mener, at der også skal modregnes den vej?

Foreninger risikerer at ende som hjemløse
I ændringen af principperne for godkendelse af folkeoplysende foreninger hedder det nu, at hovedparten af medlemmerne skal være bosiddende i Tårnby Kommune. Ovenfor gav jeg eksemplet med 35 procent fra Tårnby, 25 procent fra Dragør og 40 procent fra København. I dette tilfælde vil foreningen ikke blive godkendt i Tårnby, men henvist til at søge godkendelse i en anden kommune.

Det mest oplagt vil så være at søge godkendelse i Københavns Kommune. Men hvad så, hvis denne kommune har som krav, at mindst halvdelen af medlemmerne skal være bosiddende i deres kommune? Så kan foreningen heller ikke blive godkendt her. I stedet lander de i “Ingenmandsland” og bliver hjemløse som forening. Mister mulighed for at låne faciliteter og søge tilskud.

Jeg er med på, at det er et tænkt eksempel. Ved for eksempel ikke, hvilke krav, der stilles i København. Men selv det er tænkt, så er det en reel risiko, at en forening ender som hjemløs.

Brændende platform for nuværende foreninger
Ikke nok med at alle nye foreninger skal opfylde kravet om at hovedparten skal være bosiddende i Tårnby Kommune. Også de nuværende foreninger skal opfylde kravet. Der er trods alt ikke stillet nogen fast tidsfrist for, hvornår de skal være i stand til at opfylde kravet.

I et høringssvarene, der kan læses i referatet fra udvalgsmødet, fremgår det al mulig tydelig, hvor stor en udfordring det kan være. Kastrup Søspejder har 60 medlemmer, hvoraf de 40 kommer fra andre kommuner. De oplyser, at det er en ny tendens, da der kommer en del børn fra København, hvor de oplever ventelister til de lokale søspejdere. De frygter, at de kan blive nød til at smide medlemmer ud, som ikke bor i Tårnby for at leve op til kravet.

Den samme problemstilling går igen i flere af de andre høringssvar.

Lovligt at stille kravet?
Et sidste, men ikke mindre vigtigt, spørgsmål, der rejser sig i kølvandet på kommunens beslutning er, om det overhovedet er muligt at stille dette krav i henhold til bestemmelserne i Folkeoplysningsloven.

Det er ikke meget i Folkeoplysningsloven, der handler om en forenings kommunale tilhørsforhold. Men i § 4, stk. 3, litra 7 er det beskrevet, at en forening skal “være hjemmehørende i tilskudskommunen“.

Umiddelbart tænker jeg, at dette ikke alene giver en kommune mulighed for at stille krav om, at hovedparten af medlemmerne skal være bosiddende i kommunen. Det er der måske en jurist, der bedre kan kloge sig på.

Og selvom det så skulle være lovligt, så man diskutere om det er i lovens ånd at stille dette krav om bopæl i kommunen.

Kan GDPR-reglerne hindre opfyldelse af kravet?
Et sidste tvivlsomt element af beslutningen, som jeg vil smide ind i ligningen, er spørgsmålet om foreningernes overholdelse af GDPR-reglerne. Hvis foreningerne skal være i stand til at dokumentere over for Tårnby Kommune, at hovedparten af deres medlemmer er bosiddende i kommunen, så er de nødsaget til at registrere hvert enkelt medlems folkeregisteradresse.

Det er ikke per automatik nødvendigt for en forening at registrere og opbevare denne oplysning om et medlem, da der ikke er noget i foreningens formål og drift, der retfærdiggør nødvendigheden af denne oplysning.

Så en forening risikerer, at komme i kløerne på Datatilsynet, hvis de skal kunne dokumentere medlemmernes bopæl over for kommunen.

Relevante links:
Referat fra mødet i Kultur- og Fritidsudvalget i Tårnby Kommune 23. oktober 2019 (Tårnby Kommune)
Folkeoplysningsloven (Retsinformation)
Pressemeddelelse fra Tårnby Kommune og DGI Storkøbenhavn (Tårnby Kommune)


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *