Frivilligrådet råder regeringen til at give dagpengemodtagere mulighed for at arbejde frivilligt i 15 timer om ugen. De synes, at begrænsningen er en smålig tilgang til hele frivillighedsbegrebet.

20. marts var dagen, hvor forsøgsordningen udløb. Den gjorde det muligt for dagpengemodtagere at arbejde frivilligt i 15 timer om ugen mod normalt kun fire timer. Forsøgsordningen løb i to år, men er altså nu ikke længere gældende.

Frivilligrådet er en af flere parter, der nu råder regeringen til at gøre forsøgsordningen permanent og dermed tillade mere frivilligt arbejde for dagpengemodtagere. Flere politiske partier bakker op om dette forslag. S og DF forslår endvidere, at forsøgsordningen forlænges mens regeringen arbejder på en mere permanent ordning.

Formanden for Frivilligrådet, Vibe Klarup, siger, at ”… folk skal have lov til at lave alt det frivillige arbejde, de overhovedet kan.” Jeg kan ikke være mere enig. Der er i forvejen ret præcise regler for, hvordan en ledig skal stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet, så længe vedkommende er ledig. Hvis man kan – og det skal man jo – opfylde disse krav under normale omstændigheder, hvordan kan det så være, at man pludselig ikke kan opfylde dem, hvis man også laver frivilligt arbejde.

I mine øjne er det en misforstået opfattelse af hele frivillighedsbegrebet. Det er som om, lovgiverne tror, at den der udfører frivilligt arbejde, pludselig er så optaget af det, at der ikke kan tages andre hensyn til dagligdags pligter i samfundet. Intet kunne være mere forkert. Frivilligt arbejde er i mine øjne med til at stille sig selv stærkere – både fagligt og socialt. Når du udfører frivilligt arbejde, så holder du dig i gang. Min påstand er, at hvis du ikke holder dig i gang under ledighed, så lader du dig grave endnu længere ned i ledigheden. Mon ikke der vil være nogen arbejdsmarkedsforskere, der vil give mig ret så langt?

En artikel fortæller historien om den frivillige, Matilde, der under en ledighedsperiode var frivillig 15 timer om ugen hos Venligboerne. Efterfølgende dette frivillige arbejde fik hun job – et job, der lagde vægt på de kvalifikationer, hun havde fået som frivillig. Selv siger hun i artiklen, at det frivillige arbejde var med til at holde hende i gang, så hun ikke faldt længere ned i ledigheden.

Jeg bakker derfor fuldt ud op om Frivilligrådets anbefalinger. Jeg vil endda gå så vidt at foreslå, at der overhovedet ikke bør være nogen begrænsning for lediges mulighed for at udføre frivilligt arbejde. Så længe de lever op til de almindeligt gældende krav om at være til rådighed for arbejdsmarkedet.

 

Artikler om emnet:

Her er Frivilligrådets anbefalinger til regeringens frivillig-udspiL (Altinget)

S og DF vil genoplive forsøg: Giv ledige lov til at arbejde mere frivilligt (Altinget)

Tidligere ledig: “Frivilligt arbejde holdt mig væk fra HBO-fælden” (Altinget)

 

Rapport om frivilligt arbejde bliver dumpet (Blog Albagaard)