Bundkamp med klar vinder

Et bundopgør med nerve og gnist. Det var, hvad man kunne forvente, hvis man lørdag eftermiddag besluttede sig for lægge vejen forbi Avedøvre Idrætscenter for at se Hvidovre Attack tage imod AaB i Unihoc Floorball Ligaen for herrer. Og man blev da ikke skuffet over underholdningsværdien af kampen.

Dragede man sammenligninger med en topkamp, så blev man naturligt nok skuffet. For det var ikke en prangende opvisning i blankpoleret spil. Men det var til gengæld to hold, der meget gerne ville have en sejr ud af opgøret, så de kunne bringe sig selv bedre i spil til den slutspilsgivende 8. plads.

Hvidovre lagde bedst fra land og spillede AaB tyndt i dele af 1. periode, men AaB havde i stedet en vilje til at kæmpe om hver eneste bold. Det var derfor ikke unfair at perioden sluttede 2-2.

I 2. periode viste Hvidovre til gengæld med al mulig tydelighed, hvad simpel kølighed og overblik kan betyde for udfaldet af en kamp. Efter at være kommet bagud med 2-3 begyndte AaB-spillerne lade sig gå på af, at dommerne – efter AaB-spillernes mening – dømte mere til Hvidovres fordel. De fik inden for ganske gå minutter tre dumme udvisninger. Da Hvidovre benyttede den sidste AaB-udvisning til at bringe sig foran 4-2, mistede én af AaB-spillerne hovedet i en situation, hvor man ikke kunne nå bolden, men med al mulig tydelig i stedet gik bevidst efter manden ude ved banden. Heldigvis skete der ikke noget med Hvidovre-spilleren, der fik afværget hændelsen, men dommerne gav helt korrekt rødt kort til AaB-spilleren.

Ærgerligt var det for AaB, at spilleren ikke bare straffede sig selv, men også straffede sit hold, der i løbet af det medfølgende fem minutters undertal måtte indkassere yderlige to mål imod sig.

De sidste periode vist tydeligt, hvad der i øvrigt var den afgørende forskel på de to hold. Hvidovre viste stor klasse i deres pasningsspil. I lange periode holdt de AaB fra at komme til nogen som helst for organiseret opspil. Selvom i spil 5-mod-5 spillede Hvidovre som var de i overtal. AaB-spillerne var opgivende, og formåede ikke at kæmpe sig vej tilbage i kampen. Havde de haft samme gejst som i 1. periode, så er det ikke usandsynligt, at kampgen var blevet mere lige.

Kampen sluttede 8-3 (2-2, 3-0, 3-1) til Hvidovre Attack over AaB.

Noter og forbedringsforslag

Når man ankommer på en råkold lørdagseftermiddag til Avedøre Idrætscenter, så er det ikke lige en osende stemning af floorball, der møder én. Det ligner en hvilken som helst anden dag i centeret. Der er nogle, der er på vej i svømmehallen, og der står nogle enkelte og kæmper med kaffeautomaten, der ikke er den aller mest brugervenlige model.

Jeg savnede et tydeligt præg af floorball, når man træder ind i centeret. Man skal faktisk på forhånd vide, at man skal ned bagved til venstre, for at komme ind i hallen – og for at se, at der er floorball på programmet. Hvis der nu havde været fx. en simpel roll up i indgangspartier med teksten “I dag spilles der kamp i Unihoc Floorball Ligaen”, så vidste man, at man var på rette vej.

Måske det kunne være et forslag, Floorball Danmark kunne tage op på næste bestyrelsesmøde eller på næste møde med ligaklubberne. Ikke et forslag, der vælter nogle budgetter.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.