Københavnere lægger ikke mange frivillige timer i idrætsforeningerne sammenlignet med resten af landet. Til gengæld tager de teten på andre frivilligområder som sociale indsatser, kultur og skoleområdet.
Danmarks Statistik har lavet en kulturvaneundersøgelse dækkende 1. kvartal 2019, der viser, at det kun er 18 procent af københavnerne, der laver frivilligt arbejde i en idrætsforening. Til sammenligning er det hele 31 procent, der gør det i Midtjylland og endnu mere imponerede 36 procent, der gør det i Syddanmark.
Der kan være mange årsager til dette, hvilket da også bliver ivrigt drøftet i Facebook-gruppen Politisk debatforum for forenings-idrætten. Kasper Lund Kirkegaard, der er idrætspolitisk konsulent i DGI Storkøbenhavn mener, at årsagen blandt andet skal findes i det faktum, at der er for få idrætsfaciliteter i København set i forhold til befolkningens størrelse. Samtidig er der et stort pres på de faciliteter, der anvendes af de lokale idrætsforeninger.
Han mener også, at befolkningssammensætning i København har en betydning. Ifølge ham er der færre 60+ årige københavnere end i resten af landet – hvilket jeg ikke kan vurdere rigtigheden af – og der derfor er færre i denne aldersgruppe til at løfte de frivillige opgaver.
Det er korrekt, at der i aldersgruppen 70+ år er den største andel af frivillige generelt i Danmark på omtrentligt 43 procent af befolkningen. Tæt derefter følger de 60+ årige. Så ser man isoleret på seniorerne, så kan der være en sandhed i, at man i København er dårligere stillet i forhold til at rekruttere tilstrækkeligt med frivillige.
En del af forklaringen på, at der er færre idrætsfrivillige i København skal også findes i, at befolkningen i højere grad end i resten af landet lægger deres frivillige indsats på andre områder som sociale indsatser, kultur og skoleområder. Nedenstående statistiske overblik fra Danmarks Statistik viser ganske tydeligt, at de frivillige i København organiserer sig mere uden for idrætten.
Min påstand er også, at der er et andet idrætsbillede i København, hvor man som medlem af en idrætsforening i højere grad end i resten af landet, ser medlemskabet som en “vare” man køber af foreningen, og som man ikke skal betale mere for end sit kontingent. Jeg er af den overbevisning, at der i resten af landet er en større tilbøjelighed i foreningslivet til, at medlemmerne engagerer sig mere end man gør i København. Der er en større foreningsfølelse uden for hovedstaden, hvor man gerne giver mere til foreningen end sit kontingent. Kan man skabe en større foreningsfølelse i København, så kan man også øge andelen af frivillige i idrætsforeningerne.
Relevante links:
Politisk debatforum for forenings-idrætten (Facebook-gruppe)
Hvor tredeje danske laver frivilligt arbejde (artikel hos Danmarks Statistik)
[custom-twitter-feeds hashtag=”#frivillighed”]