En kultur- og fritidspolitik med bredt udsyn

Københavns Kommune er i gang med at udarbejde en ny kultur- og fritidspolitik gældende for årene 2020-2023. Det er muligt at indgive høringssvar til den indtil 1. september 2019.

Inden Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune skal behandle og beslutte, hvilken retning kommunen og forvaltningen skal arbejde i i perioden 2020-2023, får foreninger, frivillige og enkeltpersoner nu mulighed for at bidrage med deres uforbeholdne mening til kende.

Kultur- og fritidspolitikken er opbygget af en overordnet vision med fem underliggende temaer: fællesskaber og synergier, faciliteter, idræt og bevægelse, børn og unge samt kultur.

Vision
København skal være en storby med kant, hvor der er plads til det sublime, det skæve, det skøre, de store og de små begivenheder, den høje kvalitet i faciliteterne samt social inklusion. Visionen er, at der skal være aktiviteter i alle byens afkroge. Samtidig er det meningen, at faciliteter og aktivitetstilbud skal udvikles i takt med befolkningsudviklingen og de til enhver tid gældende tendenser.

Visionen viser, at man i København gerne vil favne bredt – meget bred endda. Det mest interessant og fremsynede er nok, at man vil arbejde for at udvikle både faciliteter og aktivitetstilbud i takt med, at der flytter flere og flere mennesker til København – og byen i øvrigt vokser af egen kraft. København er én af de kommuner i landet, der har færrest idrætsfaciliteter pr. indbygger, så det er dejligt at læse, at man nu vil gøre mere for at rette op på dette.

Fællesskaber og synergier
København skal mønstre et bredt samarbejde mellem københavnerne, aktørerne, forvaltningerne, private, fonde og developere. Nytænkende partnerskaber skal skabe mere synergi og merværdi. Dagsordenen skal sættes med bæredygtighed, integration, sundhed og en bedre udnyttelse af alle faciliteter både inde og ude. På grund af anlægsloftet, der sætter begrænsninger for etableringen af nye faciliteter, skal samarbejdet med andre og nye aktører styrkes yderligere.

Der er vist ingen tvivl om, at man som kommune, kan komme længere på literen, hvis man gør tingene sammen med andre. Enhver kommunal krone kan blive mere værd, hvis man har modet til at kaste sig ud i partnerskaber med helt nye aktører fra både den frivillige verden og det private erhvervsliv. Hafnia-Hallen i Valby er et ret godt eksempel på, hvordan man skaber nye fællesskaber og synergier ved at lade foreningerne drive en ellers kommunal idrætshal. Det skaber nye måder at tænke på, nye måder at udvikle aktiviteter og partnerskaber på.

Faciliteter
København ved godt, at de ikke har nok idrætsfaciliteter til de mange aktive borgere. Men de har et mål om at lade faciliteterne udvikle sig i takt med befolkningsudviklingen. De vil udfordre anlægsloftet med nytænkenede byggerier, samtænke med andre kommunale (og private) byggerier. Faciliteter skal kunne bruges til både events, festivaler, eliten, bredden, det sublime, det folkelige og det eksperimenterende. Også naturen og byens “mellemrum” skal tænkes ind som alternative faciliteter.

Når Københavns Kommune bliver hårdt ramt af anlægsloftet, så er det sjældent boligbyggerierne, der bliver prioriteret fra. Det er oftest de “bløde” byggerier inden for kultur- og fritidsområdet, der sorteres fra. Det skal i den grad udfordres, så hvis kommunen vil udfordre anlægsloftet ved at nytænke både kommende byggerier og partnerskaber, så er jeg sikker på, at mange københavnere vil klappe i hænderne. Jeg så på et tidspunkt en arkitekttegning af en idrætsfacilitet, der blev bygget i højden i stedet for i bredden. Der var fem etager fyldt med forskellige former for arenaer til fysisk udfoldelse. Hvis man kan bygge parkeringshuse i højden, så kan man også bygge en skatepark, med en streetbasketbane ovenpå, en kunstgræsbane ovenpå denne, tre padeltennisbaner ovenpå denne og så videre og så videre.

Idræt og bevægelse
København vil understøtte nye tendenser, bevægelsesformer og københavnernes ønsker. Foreningerne ses som en naturlig platform for udviklingen, mens events skal skabe blivende værdi for københavnerne. Der skal være bedre mulighed for at involvere sig både som deltager og frivillig – og borgere skal animeres til at tage medansvar i foreningslivet. Antallet af børn og unge – især piger – i foreningerne skal øges. Faciliteterne skal udnyttes bedre og de idrætssociale indsatser skal styrkes.

Selvom foreningerne skal være en naturlig platform for udviklingen i den københavnske idræt og bevægelse, så skal man som kommune ikke overse den styrke, der ligger i den enkelte københavners selvorganiserede motion. Det er i øvrigt også her, at “mellemrummene” i byen kan spille en stor rolle, da det ikke kræver stor plads at dyrke motion i en travl hverdag. Hvis man vil styrke den idrætssociale indsats, så sørg for at de mindre bemidlede får andre muligheder for at dyrke motion end dyre medlemskaber i private fitnesscentre. Sørg for at give mulighed for det i byens mellemrum. En særlig indsats for at få flere piger ind i foreningslivet er noget, der i forvejen er stor fokus på fra foreningerne selv om deres respektive paraplyorganisationer. Så her er der muligheder for en masse frugtbare partnerskaber.

Børn og unge
København vil styrke introduktionen og fastholdelsen i det aktive foreningsliv. Foreningerne skal have hjælp til at styrke deres rekrutteringsindsatser – og de skal have hjælp til at mindske det frafald, der sker når børnemedlemmerne bliver teenagere.

Det er dejligt at læse, at kommunen vil hjælpe foreninger med rekruttering og fastholdelse. Men jeg håber, at det skal ske som et led i at ville udvikle foreningerne – og ikke for at styrke kommunens statistik for foreningsmedlemmer og idrætsaktive. Specialforbund og paraplyorganisationer som DGI og DIF og tilbyder i forvejen en del hjælp til foreningerne om netop dette, så jeg håber også, at kommunen formår at arbejde tæt sammen med disse om hjælpen for at undgå ressourcespild. En særlig indsats for at mindske frafaldet inden teenagetiden vil dog være yderst velkomment, da alle parter indtil videre ikke har knækket koden for dette.

Kultur
København ønsker at styrke den kunstnerisk kvalitet, talentudviklingen og den kulturelle mangfoldighed. Kunsten og kulturen skal tættere på borgerne, den skal ud i byrummet. Kulturen skal styrkes via social inklusion og øget medborgerskab.

At få kulturen tættere på borgerne vil styrke dens forståelse og position hos den enkelte københavner. Ved at få både kunsten og kulturen ud i byrummet, gøres den mere synlig og dermed mere tilgængelig for borgerne. Øget synlighed kan medføre en øget lyst til at engagere sig i kunsten og kulturen, hvorved alle parter vinder.

Hvis du ønsker at give et høringssvar på Københavns Kommunes kultur- og fritidspolitik for 2020-2023, kan du gøre det her.

Relevante links:
Kultur- og Fritidspolitik 2020-2023 (udkast)
Informationsartikel fra Valby Lokaludvalg


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *