Idræt og foreningsliv som valgtema (del 2)

Lige om lidt er der Folketingsvalg og de helt store temaer handler om klima, pension og udlændinge. Det er svært at trænge igennem med andre vigtige temaer end dem.

Her følger så del 2 af min lille føljeton om de oversete valgtemaer idræt og foreningsliv. I første del skrev jeg om trygge rammevilkår for foreningslivet og om flere aktive børn og unge. Denne gang kommer det til at handle om bedre adgang til idræts- og foreningstilbud samt Bevæg dig for livet.

Bedre adgang til idræts- og foreningstilbud
Der er en masse ting, man kan gøre lokalt, for at lette adgangen til idræts- og foreningstilbuddene. Der er mange årsager til, at mennesker ikke får bevæget sig hen til disse tilbud.

Rundt om i kommunerne har man fripladsordninger, hvor mindre bemidlede kan søge tilskud til kontingenter og udstyr. Men også private organisationer tilbyder sådanne ordninger, hvor udvalgte målgrupper kan søge om lignende tilskud. Fra Folketinget kan man støtte denne indsats ved at afsætte midler til at støtte disse organisationer.

Andre kommuner og organisationer har oprettet ordninger med følgevenner eller fritidsguider, hvor frivillige følger andre mennesker hen til foreninger. Mennesker som af forskellige årsager – det kunne være generthed eller ensomhed – ikke har overskuddet til selv at bevæge sig hen til et foreningsbaseret tilbud. En følgeven kan være den direkte årsag til, at man overvinder sine egne begrænsninger og på den måde skaber nye netværk og nye venskaber.

Det koster ikke i sig selv noget at have sådanne ordninger, men det koster penge at koordinere indsatsen, hvis den skal en synlig og vedvarende effekt. Folketinget kan også her spille en rolle ved at prioritere midler til at støtte de organisationer, der tilbyder disse ordninger.

Mange mener, at integration fungerer godt via engagement i det frivillige foreningsliv. Det er en hurtig genvej til at lære, hvordan det danske samfund fungerer på. Så hvorfor ikke tilrettelægge politiske prioriteringer ud fra denne viden og støtte projekter og indsatser, hvor netop det frivillige foreningsliv (bredt set) bruges som løftestand til en bedre integration?

Bevæg dig for livet – fungerer det?
De store idrætsorganisationer – DGI og DIF – har fået stor politisk opbakning til deres vision om at gøre Danmark til “verdens mest aktive idrætsnation”. Tidligere hed visionen, at i 2025 skulle 50 procent af alle danske være medlem af en idrætsforening, og 75 procent skulle være motionsaktive.

Det går jeg ud fra stadig er målet, men den helt store udfordring med denne vision har været, at der ikke er nogen i idrætsorganisationerne, der har fundet løsningen på, hvordan man opgør de 75 procent.

Det kunne være interessant, hvis den politiske opbakning til visionen blev fulgt op af konkrete krav om realistiske målinger, så opfyldelse af visionen bliver reelt målbar.

Et af tiltagene i Bevæg dig for livet, som også har opnået bred politisk opbakning, er konceptet om “motion på recept”. Her er der mulighed for, at man fra en regerings side kan spille ind med flere ministerier, der kan spille en aktiv rolle i at give danskerne mere receptpligtig motion. Det kræver dog samtidig en generel og fortløbende finansiering, hvis det skal fungere effektivt.

Sidste del af valgtemaet
I sidste del af idræt og foreningsliv som valgtema kan du læse om foreningsliv for udsatte og mental trivsel i foreningslivet.

Første del af valgtemaet kan du læse her.

Artikel om emnet:

DGI til alle politikere: Husk idrætsforeningerne er noget ganske særligt


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *