Der er ikke overraskende forskellige holdninger til, hvordan man griber både det strategiske og det operationelle arbejde an i de frivillige organisationer. Det har medført en debat mellem Dansk Blindesamfund og Frivilligrådet. En sammenblanding af de forskellige holdninger vil optimere den frivillige indsats.

Hovedbestyrelsen i Dansk Blindesamfund ønsker at sætte sig selv under pres ved at stille krav om målbare forbedringer for deres medlemmer i løbet af en fem-årig periode. Det er jo ret positivt, måske nærmest en selvfølgelighed, men for dem er det et opgør med hidtidig praksis. De har tidligere arbejdet ud fra en tanke om, alene at sikre gode vilkår for medlemmerne.

– Mange har rigtig fine mål for deres arbejde og flotte visioner, men jeg har ikke rigtig set, at der er nogen, der har så konkrete mål for det arbejde, siger Thorkild Olesen, der er formand for organisationen, til Altinget.dk.

Dansk Blindesamfunds direktør, Rasmus Grue Christensen, bakker op om den nye strategi i organisationen. Han er parat til at sætte sin stilling i spil, hvis ikke han som leder af organisationen formår at indfri deres strategiske mål.

– Hvis der ikke er skabt fremskridt, så er vi ikke lykkedes. Det vil være op til bestyrelsen at vurdere, om vi har sat de rigtige initiativer i værk, og om vi har den rette direktør. Det må man tage en ædruelig diskussion af på det tidspunkt, siger Rasmus Grue Christensen til Altinget.dk.

Formand Thorkild Olesen er ude med riven efter andre frivillige organisationer, som han mener kun har flotte visioner, men ikke nogen konkrete mål for deres arbejde. Dette bakkes op af dirktør Rasmus Grue Christensen, der undrer sig over andre organisationers vidtløftige visioner uden egentlige forpligtelser, men mangel på konkrete proces- og outputmål.

Jeg er meget enig i, at de frivillige organisationer bør basere deres strategiske overvejelser og operationelle arbejde på facts og data. Men der skal samtidig være rum til den energi, de frivillige ildsjæle bidrager med, når de engagerer sig i en organisations arbejde. Det kræver, at man accepterer ”fejlskud” ind imellem. For mellem fejlskuddene vil der være endnu flere pletskud, som både gør gavn for organisationens arbejde og for den frivillige indsats.

I Frivilligrådet sidder formand Mads Roke Clausen og bliver fortørnet over holdningen fra formand og direktør i Dansk Blindesamfund. Han mener, at deres kritik af andre frivillige organisationer er skudt over målet. Han giver i en replik på Altinget.dk konkrete eksempler på andre organisationer, der bidrager til at skabe social værdi for samfundet.

Han gør opmærksom på, at den frivillige sektor fungerer på andre vilkår end den offentlige og den private. Der skal være plads til at initiativer kan gro fra bunden, fra græsrødderne, og ikke kun være strategiske retninger udstukket fra et centralt beliggende hovedkontor. Begge dele virker og det skal man respektere, mener han.

I replikken oplyser Mads Roke Clausen, at værdien af det frivillige arbejde i Danmark i dag udgør syv procent af landets bruttonationalprodukt, at det har en værdi af 42 milliarder kroner årlig og at det svarer til 122.000 fuldtidsstillinger. Hvis man nu tog det bedste fra begge holdninger, så tror jeg på, at man kunne få en – endnu mere – velfungere og effektiv frivillig sektor, der kunne bidrage i endnu højere grad til vores samfund. Kunne bidrage til at forbedre vilkårene for de ikke bare de dårligst stillede, men også for de utallige mennesker, der nyder godt at den store frivillige indsats, der ydes ude i vores mange idræts- og fritidsforeninger landet over.

Artikler om emnet:

Direktør i Dansk Blindesamfund: Jeg savner strategisk mod i civilsamfundet (Altinget.dk)

Frivilligrådet til Dansk Blindesamfund: Der er masser af strategisk mod i civilsamfundet (Altinget.dk)