Frivilligrådets formand, Mads Roke Clausen, har fremlagt 13 konkrete forslag til en forenklet støttestruktur for de frivillige sociale organisationer, der lever af statslige puljemidler.

Regeringen har igangsat et udvalgsarbejde, der skal munde ud i en mere enkel og – forhåbentlig – mere letforståelig støttestruktur, når organisationer søger statslige puljemidler. Kravene er stadig svært forståelige og mildest talt urimelige. De bærer præg af, at være formuleret i en alt for statslig kontekst, hvor kun andre statslige institutioner vil være i stand til og have de nødvendige ressourcer til at kunne leve op til dem.

Derfor er det glædeligt at se, at Frivilligrådet nu byder konstruktivt ind i i arbejdsgruppen arbejde med forslag, der giver bedre mening for tilskudsmodtagerne, men samtidig sikrer en nødvendig kontrol med, at de statslige puljemidler søges og anvendes efter hensigten.

Tilskud og periode

To af forslagene handler om tilskuddenes anvendelse og om tilskudsperioden. Som det er nu, så kan man sjældent søge tilskud til ordinær drift af en frivillig, social organisation. Men ordinær drift er nødvendig for, at gode projekter kan føres ud i livet. Samtidig stilles der forslag om, at tilskudsperioderne ikke begrænses til ét år, men at der kan søges i op til fire år ad gangen.

Begge dele er yderst fornuftige forslag, der giver de frivillige, sociale organisationer bedre mulighed for at tilrettelægge deres arbejde og projekter, så de har en endnu større chance for at overleve. Det er dræbende for organisationernes udviklingsarbejde, at der skal søges tilskud hver eneste år. Og samtidig skal der også afrapporteres og dokumenteres hver eneste år. Med flerårige bevillinger gives der bedre arbejdsro til at få projekterne til at blive endnu mere succesfulde.

Differentiere krav

Når der i dag søges om tilskud fra statslige puljer, så er kravene smurt ud med en bred pensel. Der skelnes sjældent mellem kravene til store eller små organisationer – eller store og små projekter. Kravene kan være rimelige nok, når der er tale om store projekter i store organisationer. Men når det er små projekter i små organisationer, så går ressourcer i alt for høj grad med at afrapportere og dokumentere. Ressourcer der kunne anvendes meget bedre, hvis de kunne koncentreres om projektindhold.

Derfor foreslår Frivilligrådet, at der indføres differentierede krav til tilskudsmodtagerne. De foreslår, at der oprettes puljer til store organisationer samt til små og mellemstore organisationer. Jeg ville nok tage den skridtet længere og differentiere ikke kun på organisationerne størrelse, men også på projekternes størrelse. Selv en mindre organisationer kan påtage sig arbejdet med et stort projekt, hvis ressourcerne er til stede.

Whistleblower

Et helt nyt tiltag i den frivillige organisationsverden bliver også bragt i spil af Frivilligrådet. De foreslår en whistleblower-ordning, hvor man som medarbejder eller deltager i en frivillig organisation eller i et frivilligt projekt kan “blæse i fløjten”, hvis man mener, at der er noget galt. Det er ikke set før, og derfor er forslaget ikke klart beskrevet endnu.

Men tanken er god. Det kan sagtens tænkes, at der kan fungere. Der er nok bare behov for en grundig bearbejdning af konceptet, så det også kan fungere i denne verden af frivillige organisationer.

Det bliver interessant at følge den statslige arbejdsgruppe videre bearbejdning af disse forslag og deres øvrige arbejde med at forenkle de statslige støttestrukturer.

 

Artikler om emnet:

Frivilligrådet vil bekæmpe bureaukrati med 13 konkrete forslag (Frivilligrådet)

Frivilligrådet: Whistleblowerordning skal skabe tillid til den frivillige sektor (Altinget)