Både mentorer og forskere mener, at løse rammer og frihed i indsatsen er animerende for lysten til at gøre en indsats for mennesker, der har brug for en mentor at støtte sig op ad.

Torsdag på Folkemøde 2018 blev for mit vedkommende indledt med en paneldebat om frivillige mentorordninger i regi af Lær for livet og DJØF. I Lær for livet handler det om at voksne er mentorer for børn og unge, der har brug for faglig hjælp til at forbedre sin indsats i skolen. I DJØF handler det om voksen til voksen-mentoring, der skal gavne karrieren. Derfor to vidt forskellige indsatser og indgangsvinkler til løsning af opgaven.

Med i panelet sad Anders La Cour, der er professor på CBS og forsker i bl.a. frivillighed. Han havde den holdning, at kommunale frivillighedspolitikker ofte er fyldt med selvmodsigelighed. Når man på den ene side vil hylde selvstændigheden i den frivillige indsats, men samtidig ønsker at opstille rammer for den, så risikerer kommunerne at dæmpe det frivillige engagement. Frivillige skal ikke lade deres indsats og engagement styre af en kommunal dagsorden.

Anders La Cour ser en masse uudnyttet potentiale i frivillige mentorordninger i Danmark sammenlignet med andre nordiske lande. Han mener, at der potentielt set er en masse frivillige mentorer ude i det ganske land, der endnu ikke har indset, at det er det, de gerne vil bruge deres frivillige indsats på.

Men han advarer igen mod at opstille for firkantede regler for de frivillige mentorer. Gerne en rammesætning for indsatsen, hvor det er tilladt for den frivillige mentor at bryde rammerne.

En frivillig mentor, Luna Lindén fra Lær for livet, deltog også i paneldebatten. Hun var helt enig med Anders La Cour i at løse rammer er vejen frem. Det havde hjulpet hende til at finde den helt rette lyst til at fortsætte med at være frivillig mentor.

Jeg har tidligere ytret mig kritisk over for de mange danske mentorkorps, hvor jeg synes, at man i de udbydende organisationer ikke er gode nok til at være skarpe på indsats og målgruppe. Jeg mener, at man skal være mere målrettet og lade være med at overlappe hinandens indsatser. Samtidig betyder det, at man ikke i stor nok grad får rekrutteret nok frivillige mentorer, netop fordi man ikke er gode nok til at fordele indsatsen mellem organisationerne.

Når Anders La Cour udtaler, at der er en masse uudnyttet potentiale for at finde mange flere frivillige mentorer, så tror jeg bestemt, at han har ret. Men det kræver en meget mere koordineret indsats blandt organisationerne.