Red Barnets generalsekretær åbner for fusioner af organisationer i den frivillige sociale sektor, men er det nødvendigt – eller kan det gøres med helt basal koordinering?

Jonas Keiding Lindholm er generalsekretær i Red Barnet. Han har en mission, der går ud på at få udnyttet de 100.000 frivillige i den frivillige sociale sektor bedst muligt. Hans mission går også ud på at udnytte de offentlige bevillinger bedst muligt i samme sektor.

Hans mission er baseret på en analyse af, at velfærdssamfundet er under fortsat pres. Der er ikke en positiv udvikling i antallet af frivillige, ikke en positiv udvikling i de offentlige bevillinger, men samtidig en vækst i antallet af socialt udsatte borgere, der har brug for mere hjælp end hvad det offentlige kan tilbyde.

Derfor slår han på tromme for partnerskaber, allicancer og endda fusioner i den frivillige sociale sektor.

Det er jeg dog ikke sikker på overhovedet er nødvendigt.

Jeg mener til gengæld, at der er for mange frivillige sociale organisationer, der laver det samme arbejde. Et godt eksempel på det er der utallige frivillige mentorkorps, der pibler frem i hver eneste afkrog af landet. Det er bestemt ikke fordi, jeg har noget mod mentorkorps, men det ærgrer mig, at en lang række organisationer går på strandhugst i de samme frivilliggrupper for at finde frivillige mentorer, for at kunne udføre det samme mentorarbejde, som andre mentorkorps også gør.

I stedet for at indgå partnerskaber eller tænke i fusioner, så tænk hellere over om man nu gør de rigtige ting i hver enkelt organisation. Det er jo ikke nødvendigt at 20 forskellige organisationer opretter frivillige mentorkorps, der udfører den samme frivillige indsats. Sæt jer i stedet ned rundt om et bord og aftal, hvem der gør hvad. På den måde sikrer I jer alle, at I har frivillige nok, og at alle de grupper af borgere, der har brug for en frivillig mentor, også får en sådan, der er yderst kompetent.

Jonas Keiding Lindholm lufter tanken om en paraplyorganisation for de frivillige sociale organisationer. Det er en ganske fremragende idé. Inden for idrættens verden har der altid været en tradition for at være organiseret via paraplyorganisationer – ikke at jeg siger de gør det til perfektion – der har betydet en klar og organiseret styring af området til gavn for de fleste.

En paraplyorganisation for de frivillige sociale organisationer kan være dagsordenssættende både internt blandt organisationer selv, så de i langt højere grad kan målrette deres indsatser og få langt mere ud af de statslige bevillinger. Samtidig kan en paraplyorganisation være dagsordenssættende over for offentlige myndigheder og store fonde, når der skal søges bevillinger til de frivillige indsatser.

Jeg ved godt at ord som ”effektivisering” og ”målrettethed” ikke nødvendigvis er udtryk, der bliver særligt positivt modtaget i de frivillige sociale organisationer, men jeg må erklære mig enig med Jonas Keiding Lindholm, når han siger, at branchen har et stort behov for tættere samarbejde og koordinering.

 

Artikel om emnet:

Red Barnet-general vil reformere frivilligdanmark: Vi skal være åbne for fusioner (Altinget)