Bureaukraterne tryner de frivillige organisationer

Strengere krav om dokumentation, regnskaber, budgetstyring, afrapporteringer og meget mere truer med at tage livet af en række af de mindre frivillige organisationer.

Mads Roke Clausen tiltrådte pr. 1. januar 2018 som ny formand for Frivilligrådet, hvor han afløste Vibe Klarup. Han kom som en stilling som direktør i Mødrehjælpen, så han har naturligt nok skullet bruge de første måneder på at sætte sig ind i hele ressortområdet for Frivilligrådet. Nu er han så blevet kampklar og langer i første omgang ud efter de mere og mere stramme krav, der stilles til de frivillige organisationers dokumentation og afrapportering, når de modtager statslige bevillinger.

I en kommentar i Berlingske giver Mads Roke Clausen udtryk for bekymring over, at ministerier og styrelser stiller urimelige krav til mindre frivillige organisationer. Krav, der betyder, at de er tvunget til at prioritere deres ressourcer på for meget administration og for lidt socialt arbejde. Lidt populært sagt, mener han, at ressourcerne bliver flyttet fra varme hænder til kolde hænder.

Han advarer om, at de for strenge krav risikerer at betyde, at nogle frivillige organisationer må give op, fordi de ikke kan magte de administrative krav. Han opfordrer politikerne til at slå bremsen i og forhindre mere bureaukrati. Han går endda så langt, at han vifter med den nye Civilsamfundsstrategi, hvori den frivillige sociale sektor loves bedre rammer.

Selvfølgelig skal de statslige tilskudsgivere have sikkerhed for, at deres bevillinger bliver brugt både fornuftigt og efter de hensigter, de er givet efter. Men beløb og krav skal gerne stå mål med hinanden. Det er ikke nødvendigt at stille samme dokumentationskrav ved en bevilling på 200.000 kr., som det er til en bevilling på 2.000.000 kr. Lad nu de tildelte midler få lov til at arbejde for præcis det, de er givet til. Nemlig at hjælpe folk, der har brug for det. Hvis mindre frivillige organisationer skal bruge uforholdsmæssigt mange midler og ressourcer på statslige afrapporteringer, så tages disse fra projektmidler, der skulle være brugt på nogle af samfunds svageste.

Inden for idrættens verden har det i mange år været kutyme, at en del midler blev givet uden store krav om dokumentation. Sikkert mest af alt fordi de i sidste ende blev delt op i mange små bidder, der blev brugt i forskellige projekter og i forskellige dele af landet. Det er jo kun rimeligt, at alle modtagerne af statslige midler til frivilligt arbejde får stillet de samme krav til dokumentation.

Det burde være muligt at differentiere dokumentationskravene baseret på bevillingernes størrelse, men samtidig stille ensartede krav til alle typer af modtagere. Hvad enten de laver frivilligt socialt arbejde, dyrker idræt eller er friluftsmennesker.

Lad fornuften sejre – og sørg for at pengene bliver brugt på projekter, der giver mening og hjælper i samfundet, og ikke på administration.

 

Artikel om emnet:

Frivilligt socialt arbejde bliver kvalt i bureaukrati (Berlingske)

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.