To forskere plæderer for, at det frivillige arbejde er under forandring. Ingen vil tage den lange seje træk, men kun bidrage sporadisk. Men passer det nu også?
Generelt mener de to forskere, at traditionel frivillighed for fællesskabets interesser i lokalråd, forsamlingshuse, antennelaug, idrætshallen og byfesten er på kraftigt tilbagetog. I stedet peger de på, at frivillige stiller mere op til events og andre former for enkeltstående og/eller kortvarige indsatser. De peger samtidig på, at antallet af frivillige har været stabilt gennem de seneste år.
I deres regnestykke må det således betyde, at den traditionelle frivillighed langsomt bliver erstattet af ad hoc-frivillighed.
Heldigvis er deres antagelse ikke så entydig, som den lyder. I den kommune, hvor jeg arbejder, har vi 17 lokalområder, hvor der er masser af frivillige kræfter, der gerne bidrager til den lokale udvikling via lokalråd. De arrangerer masser af lokale begivenheder, men bidrager samtidig til den generelle drift og udvikling af lokalrådene. Her er der ikke tale om, at den traditionelle frivillighed bliver fortrængt. Her lever alle typer af frivillighed i bedste velgående.
– Der er ved at ske et skifte i begrebet ildsjæle og frivilligt arbejde. Tidligere var der en flok, som tog det lange seje træk, og de fik tingere til at ske i byen, siger Anne-Marie Dahl, fremtidsforsker fra Futuria.
Hun siger også, at borgerpligten er på retur, men er det en borgerpligt at være en del af en forening? Det mener jeg ikke, det er. Det er ikke, har aldrig været, og skal aldrig være, en borgerpligt at være engageret i en forening – uanset hvilken type forening, der er tale om. Man skal være engageret i en forening fordi man enten brænder for ”sagen” eller fordi, man gerne vil gøre en forskel for andre mennesker – nære som fjerne.
Heldigvis mener Anne-Marie Dahl dog ikke, at frivilligheden er på retur. Hun mener, at danskerne nok skal blive ved med at arbejde frivilligt i den gode sags tjeneste.
– Bare det ikke betyder, at der er en bestyrelse og en lang møderække.
Og så langt giver jeg hende fuldstændig ret. Men det stiller nogle krav til foreningerne om at omlægge deres daglige drift på en måde, så de traditionelle opgaver og procedurer kan effektiviseres og moderniseres. Det skal være sjovt og overskueligt at være frivillig i en forening – også selvom det drejer sig om de traditionelle og ”kedelige” opgaver, der er nødvindige for foreningens daglige drift.
Egon Noe er leder af Center for Landdistriksforskning på Syddansk Universitet. Hans opskrift på, hvordan foreningerne fortsat skal få gavn af de 42% danskere, der er frivillige, er:
– De gamle foreninger mister deres medlemsgrund og må reorganisere sig. Men vi vil se mange nye initiativer spire, der passer til i dag.
Jeg er helt enig i denne opskrift. Som nævnt før, så skal foreningerne nytænke deres rolle og organisering for at fastholde deres frivillige og ikke mindst for at tiltrække nye frivillige.
Artikel om emnet: