Har størrelsen af et specialforbund betydning for, hvordan pengene bliver brugt? Ja, det har det måske nok, men det har ikke nogen stor betydning for, om man bruger dem på elite eller bredde.
Jeg har lavet en sammenligning af pengeforbruget i 22 af de største specialforbund. For sammenligningens skyld har jeg opdelt deres regnskaber i elite, bredde/udvikling, turnering og andet. Det skal pointeres, at der ikke er tale om en eksakt videnskab, da det ikke er muligt at lave en fuldstændig skudsikker sammenligning af regnskaberne. Derfor har jeg foretaget en kvalificeret fordeling af omsætningen på de fire områder ud fra, hvordan specialforbundene har valgt at opbygge deres regnskaber.
Målt på antallet af medlemmer, så er fodbold, svømning og gymnastik, de tre største specialforbund. Kigger man på pengeforbruget, så er det stadig fodbold, der er de største efterfulgt af håndbold og svømning. Fodbold er dog i særklasse med et forbrug på næste tre gange så meget som både håndbold og svømning.
Mange vil nok tro, at landsholdene i fodbold er dem, der bliver brugt flest penge på. Men det er ikke tilfældet. Der elitebudget er kun på 25% af deres samlede forbrug. De tre specialforbund med største forholdsmæssigt forbrug på deres eliteaktiviteter er roning (60%), sportsdans (55%) og håndbold (53%).
Kigger man på det et andet hovedområde i specialforbundene – bredde/udvikling – så ser man helt andre på banen. Selvom de er store og selvom de har masser af verdensstjerner, der henter bunkevis af medaljer hjem til Danmark, så er det alligevel svømning, der bruger forholdsmæssigt mest på deres breddearbejde. Hele 68% bliver der til i bassinarbejdet. Efter svømning følger atletik (57%) og floorball (43%). Faktisk er de tre specialforbund de eneste, der bruger mere end 30% på breddearbejdet.
Den sidste af de tre vigtige kerneydelser i et specialforbund – turnering – toppes af basketball med 33%. Herefter følger karate (24%) og badminton (23%). Ikke overraskende at holdspillene basketball og badminton ligger i toppen her, men at karate har et så stort fokus på turneringsaktivitet (stævner) er positivt og lidt overraskende.
Det er interessant at se af dataene, at fodbold kun bruger 7% af deres samlede forbrug på turneringsaktivitet. Fodbold er den største turneringsaktivitet i landet. Men forklaring skal nok findes i, at størstedelen af rækkerne er organisatorisk placeret og arrangeret i lokalunionerne.
Det er også interessant, at mindre sportsgrene som sportsdans, skydning og bordtennis alle har valgt at bruge over halvdelen af deres penge på eliteaktiviteter. Noget af forklaringen på det kan sikkert findes i de tilskudsmuligheder, de har fra Team Danmark. Uden tilskud herfra ville et specialforbund som bordtennis sikkert vælge at prioritere sine midler anderledes.
Det rejser det interessant spørgsmål om et specialforbund kan føle sig presset til at anvende sine begrænsede midler på andres foranledning. Hvis ikke bordtennis fik et tilskud fra Team Danmark, ville de så vælge at bruge 51% af deres midler på eliteaktiviteter? Det tror jeg personligt ikke. Selvfølgelig skal man også opsøge de muligheder, man har, når man har udøvere i verdensklasse. Derfor kan det være svært at sige nej tak til en pose penge fra Team Danmark, men der bør under alle omstændigheder være en principiel diskussion om fordelingen af midlerne internt i specialforbundet.