Regeringen og Dansk Folkeparti har i forbindelse med finanslovsforhandlingerne besluttet at nedlægge Satspuljen fra 2020. Spørgsmålet er hvor mange frivillige sociale organisationer, der må lade livet som en direkte følge af denne beslutning.

I 2019 afsættes der 780 millioner kroner til Satspuljen. Aktuelt er der 444 projekter, der får tilskud fra Satspuljen. De store frivillige sociale organisationer, der har en bredere finansiering end Satspuljen, skal nok klare sig uden disse bevillinger. Men de mindre organisationer, der har Satspuljen som primær indtægtskilde, skal kæmpe ekstra for at overleve.

Fra 2020 bliver der i stedet oprettet en såkaldt “reservepulje”. Der er endnu ingen, der kan give en præcis beskrivelse af den nye puljen, men dens primære formål er, at “støtte samfundets svageste”. Men hvad er så lige forskellen fra Satspuljen, for er det ikke nøjagtig det samme formål den har? “Reservepuljen” får tilført 600-800 millioner kroner fra 2020.

– Med aftalen sikrer vi, at de mange penge, der allerede er afsat og vil være det fremover, langt overvejende vil gå til socialområdet. Og endnu vigtigere, at puljen ikke fremover kan bruges til at finansiere permanente udgifter – varige udgifter skal fremover direkte på finansloven, siger børne- og socialminister Mai Mercado (K).

Igen må jeg bare spørge, at hvori ligger forskellen så for de projekter, der skal støttes. Samtidig kunne det se ud til, at der ikke længere må bevilges støtte til mere driftsorienterede udgifter. Det vil især ramme de mindre sociale organisationer. Så hvis formålet er at styrke de store organisationer, og samtidig luse ud i de mindre, så tror jeg bestemt at missionen nok skal lykkes med denne omprioritering.

Den nye konstruktion vil dog først skulle stemmes endeligt igennem efter et kommende valg, så det er stadig ikke fastlagt, hvordan “reservepuljen” skal udmøntes.

 

Artikel om emnet:

DF og regeringen vil afskaffe satspuljen (Altinget.dk)