Kommunerne opruster med flere frivilligkonsulenter, mens de skærer millioner af kroner fra det frivillige foreningsliv… Sådan lyder konklusionen fra formanden for Dansk Ungdoms Fællesråd.

Kasper Sand Kjær er formand for DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd). Han har kastet sig ind i valgkampen op mod kommunalvalget 21. november. Det der fylder noget hos Kasper er, at han mener, de danske kommuner bruger deres midler på frivilligområdet helt forkert. I stedet for at bruge penge på at ansætte frivilligkonsulenter i kommunerne, så vil han have pengene ud og virke i de lokale foreninger. Det er sådan set et rigtig fint og nobelt forslag. Men lad os lige prøve at kigge lidt på de tal og undersøgelser, han bruger i sin argumentation.

En undersøgelse fra Center for frivilligt socialt arbejde viser, at der i perioden 2010-2014 er sket en stigning i antallet af frivilligkonsulenter i 72 danske kommuner fra 100 til 241 konsulenter.

En analyse fra DUF selv viser, at der i perioden 2007-2016 er sket en besparelse i kommunerne på det folkeoplysende område på 113 millioner kroner. Området omfatter både foreninger og aftenskoler.

Endelig viser en undersøgelse fra Syddansk Universitet, at foreningerne ikke mærker noget til kommunernes øgede fokus på frivillighed. Undersøgelsen peger på, at kun 10% af foreningerne anser samarbejdet med kommunen for at have meget stor betydning, mens 40% anser det for irrelevant og betydningsløst.

Når sidstnævnte undersøgelse samtidig viser, at der trods alt er ca. 60% af foreningerne, der tillægger samarbejdet med kommunen en eller anden form for betydning, er det så det korrekte billede Kasper Sand Kjær tegner med sin analyse? Det ses ikke af undersøgelsen, hvad der ligger til grund for de enkelte foreningers besvarelser. I foreningernes hverdag er det trods alt de færreste, der tænker meget over, at de skal samarbejde med en kommune. Mange foreninger har ”nok i sig selv” og lever en tilværelse, hvor de koncentrerer sig om sig selv og deres egne aktiviteter og medlemmer. De har ikke brug for at samarbejde med kommunen. Det ændrer en kommunes ændrede fokus og prioritering af deres indsatser på frivilligområdet ikke på.

Hvor stor en andel af de 113 millioner kroner, der er sparet på det folkeoplysende områder i kommunerne, der kan henføres til aftenskolerne, er desværre ikke tilgængeligt i DUFs analyse. Men aftenskolerne har ifølge dem selv holdt hårdt for de seneste år. Denne del af de 113 millioner kroner har ikke og kan ikke gøre nogen forskel ude i det frivillige foreningsliv, så for rimelighedens skyld, bør de ikke medtages i regnestykket, hvis formålet er at vise, hvor meget man mister i foreningslivet.

I sit indlæg på Altinget mener Kasper Sand Kjær, at det ”lokale frivillige foreninger skal kæmpe en sej og opslidende kamp med kommunen for et lokaletilskud på et par tusind kroner”. Det er vist ikke et helt sandfærdigt billede af virkeligheden. Indrømmet, der er helt sikkert foreninger, der oplever det som en urimelig hård kamp at skulle få sit lokaletilskud fra kommunen. Men lur mig om ikke langt de fleste foreninger oplever denne opgave som forholdsvis lettilgængelig?

Når alt dette så er sagt, så giver jeg Kasper Sand Kjær fuldstændig ret i, at flere penge helt ud i de enkelte foreninger kan have eller få en meget større værdi for frivilligheden end ved at bruge dem på kommunale frivilligkonsulenter.

Der er 98 kommuner i landet og mon ikke man mange steder har fundet en fornuftig balance på denne fordeling?

 

Artikler om emnet:

DUF: Frivillighedskonsulenter er ikke pengene værd (Altinget.dk)

Kommuner investerer i samarbejde med civilsamfundet (Center for frivilligt socialt arbejde)

Foreninger er lunkne over for kommunale samarbejder (Altinget.dk)

Ny analyse: Kommuner nedprioriterer folkeoplysningen (DUF)